Tips til at vælge babylegetøj (0-3 år)

Småbørn er som små opdagelsesrejsende, der lærer ved at udforske. Leg giver dit barn mulighed for at udvikle og praktisere nye færdigheder i sit eget tempo. Leg giver også børnene mulighed for at indøve nye færdigheder igen og igen. Legetøj kan forme barnets udvikling på vigtige områder.

Men der er et kæmpe udvalg af legetøj. Hvordan kan du vide, hvad der det rigtige for dit barn? Hvad vil interessere dit barn i mere end et par dage eller uger?Her kommer en række tips til valg af legetøj, der vil medvirke til at forbedre fysiske, sproglige og sociale-emotionelle færdigheder.

  • Vælg legetøj, der kan anvendes på flere måder. Småbørn elsker at skille ting ad og sætte dem sammen igen, fordi man kan lege mange forskellige lege med det. For eksempel kan træklodser bruges til at lave en vej, en zoologisk have, en bro eller et rumskib. Legetøj som taler til dit barns fantasi hjælper barnet med at lære problemløsning og logisk tænkning. Alle former for papkasser er et stort hit for småbørn. Kasser kan blive til alt muligt, det er kun dit barns fantasi der sætter grænsen.
  • Find legetøj der vokser med barnet. Legetøj skal være sjovt på flere forskellige udviklingsstadier. For eksempel er små plastikdyr sjove for små børn, der måske bygger en gård til dem af en skotøjsæske, mens et ældre barn kan bruge dem til fortælle en historie med.
  • Vælg legetøj, der fremmer udforskning og problemløsning. Legetøj, der giver børnene mulighed for at finde ud af noget på egen hånd, eventuelt med lidt hjælp, opbygger deres logiske tænkning og hjælper dem med at løse problemer. At lege med for eksempel puslespil, fingermaling, perleplader eller trylle-dej, hjælper også børn med at udvikle rumlige relationer, hånd-øje koordination og finmotorik.
  • Se efter legetøj, der taler til dit barns fantasi. Når børnene når tre-års alderen kan de begynde at spille roller, som for eksempel konge eller prinsesse. De begynder også at kunne forestille sig, at en træklods for eksempel er et stykke kage.
  • Legetøj der ligner den ægte vare. Børn er tit interesserede i at lege med rigtige ting, som din mobiltelefon. Det gør dit barn bedre til at regne ud, hvordan ting som tv-fjernbetjeninger eller lyskontakter virker.
    • Førskolelæring igennem leg. Bøger, magnetiske bogstaver, farveblyanter og fingermaling kan hjælpe dit barn med at udvikle tidlige skrive og læse færdigheder.
  • Opsøg legetøj der opfordrer til fysisk aktivitet. Det kan være bolde, balancecykler, plastik bowlingsæt, minifodboldmål, basketballringe, vogne der kan fyldes og trækkes, haveredskaber til at grave og rive med.
  • Find legetøj, der kan bruges på tværs af generationerne. Når dit barn nærmer sig 3-års alderen kan simple brætspil være sjove at spille på tværs af generationerne. Brætspil hvor man skal tælle, lytte eller matche brikker kan træne barnet i selvkontrol samt i at følge reglerne. De kan også udvikle barnets sprog samt lære barnet både at tabe og at vinde.

Meget legetøj til småbørn har knapper, håndtag, lys og musik. Det markedsføres ofte som “udviklende”. Men det er desværre ikke korrekt. Jo mere et stykke legetøj kan, des mindre skal dit barn deltage

Det bedste legetøj er det der kræver mest fra barnets side

Tro ikke på det når producenter påstår at deres legetøj kan gøre dit barn klogere. Simple ting som skåle fra dine køkkenskabe, der kan fyldes og tømmes eller puder man kan klatre på eller tæpper der kan omdanne spisebordet til en hule, eller gammelt tøj til udklædning, er ofte de bedste læringsværktøjer. Husk, jo mere dit barn får udfordret sin krop og fantasi, til at løse problemer og udvikle egne ideer, jo mere lærer det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *