Sådan planlægger du et baby shower

Sådan planlægger du et baby shower

Din søster, svigerinde eller veninde venter sig. Men hvordan skal du vise hende, at morgenkvalmen, de ømme bryster og den efterhånden fremtrædende dobbelthage er det hele værd, når ønskebarnet endnu ikke har meldt sin ankomst? Et baby shower er svaret. Saml hendes veninder og familie, overrask hende og tag hende med bukserne nede. Gravide er sentimentale og har daglige humørsvingninger. Et arrangement med hende i centrum omringet af de hun har allermest kær, vil både frembringe smil, grin og glædestårer. Et baby shower giver den gravide en mulighed for at mæske sig i et utal af kager i godt selskab, før hverdagen snart står på slankekur og begrænset nattesøvn.

Overraskelsesfasen

Det vigtigste ved et baby shower er, at den gravide ikke fatter mistanke. Overraskelsesmomentet er et must, da det er her den gravides følelser vibrerer og eskalerer i hele kroppen. Det er derfor vigtigt, at alle der er indblandet i processen, får mundkurv på og holder tæt om dato, tidspunkt og ide. I skal starte med at finde ud af, hvem der kan lægge hus til. Skal I holde det hjemme hos den gravide, eller skal I lokke hende med hjem til en af jer? Uanset hvad, skal én af jer være lokkemaden. Lav en aftale med den gravide og sørg for, at den gravide ankommer til baby showeret til det planlagte tidspunkt. Hende, der skal ses med den gravide, og få hende til at ankomme til tiden, skal både være impulsiv og overbevisende. Impulsiv, fordi hun skal kunne finde på svinggeringer, hvis den gravide gerne vil hjem eller ændre på planerne. Overbevisende, fordi vi alle kan være skeptiske og udspørgende, hvis vi fornemmer at der er overraskelser på vej. Det er en god idé, at de der skal stå klar og overraske den gravide, alle mødes senest en halv time før den gravides ankomst. Sørg for at parkér langt væk fra mødestedet, da den gravide ofte ved, hvilke biler hendes nærmeste kører rundt i. Herefter er det såmænd bare at vente og stå klar til at råbe surprise med armene åbne og hænderne fyldt af balloner, når den gravide melder sin ankomst.

Temaet

Er det en dreng eller en pige? Vi lever godt nok i år 2018, men til et baby shower skal farvekoordineringen uden tvivl kunne afsløre barnets køn. Servietter, balloner, konfetti, gavepapir, bånd og glasur skal enten være lyserøde eller lyseblå. Der findes et utal af små finurlige ting, som egner sig perfekt til at pynte op med til et baby shower. Måske er I mange til at splitte regningen, eller også er I få. Uanset hvad, må I ikke gå ned på pynten. Der er mange ting som man bare må have med, når man er ude og handle ind til den festlige begivenhed. Det er en dag, som den gravide vil huske for evigt, og derfor skal den også være perfekt. Lån penge, hvis det kniber med at få råd til det hele. Småt er ofte godt, men på en dag med baby shower, bør man go big or go home.

Gaveidéer

Den gravide forventer ikke, at I disker op med gaver til et baby shower. Det er dog alligevel blevet kutyme, og en lille ting vil glæde hende. De større gaver skal selvfølgelig gemmes til barnedåben. Tøj til den lille ny, går altid rent hjem, og det samme gør legetøj. En såkaldt diaper cake er også et hit til baby showeret, og den er ofte også er billig at lave. Et baby shower giver også muligheden for, at I kan give gaver til den gravide, som efter barnets ankomst ikke får meget tid til sig selv. Giv hende et gavekort til en ansigtsbehandling, et cafebesøg eller noget helt tredje. Giv hende en gave, som oser af kvalitetstid for hende, før hendes barn om lidt bliver første prioritet på alle fronter. Den gravide fortjener at blive forkælet op til fødslen. Mange tænker ofte kun på barnet i en graviditetsfase og glemmer den gravide, som snart bliver beriget med livets største gave, men ofte også kæmper herfor i ni måneder. Så tænk på din veninde, svigerinde eller søster og overvej, hvad hun virkelig har brug for, før fødslen snart skydes i gang.

Guide til den perfekte dåbsgave

Guide til den perfekte dåbsgave

Der er enkelte gaver her i livet, som bare skal være bedre end alle andre. Dette er f.eks. konfirmation, bryllup og så selvfølgelig barnedåb. De fleste mennesker har stadig en række af deres dåbsgaver, som har fulgt dem hele livet.

Der har været rigtig mange traditioner tilknyttet dåbsgaverne, og ofte vil man opleve at mange – endda uden at være fra samme årgang – har fået nogle af de samme ting. Herunder har vi sammensat en liste med bådsgaver, således du nemt kan vælge ud fra relation og økonomi, næste gang du skal til barnedåb.

De klassiske dåbsgaver

Herunder lister vi de klassiske dåbsgaver samt fremviser en ”standardpris” ud fra denne. På denne måde kan du nemt vælge, hvilken passer til dit budget.

  1. Gyngehesten fra Kay Bojesen (Pris: 3.450 kr.)
  2. Stolen Peter Hvile fra Hans J. Wegner (Pris: 2.448 kr.)
  3. Penge til opsparing (Pris: 0-10.000 kr.)
  4. Træfigurer fra f.eks. Kay Bojesen (Pris: 300 kr. – ) (Læs mere her)
  5. Gavekort til babyfotografering (Pris: 500 kr. -)

Dette var en række af de klassiske gaver, og hertil kommer ofte også bestikket, sparegrisen og rammen i sølv. Disse gaver er dog ikke medtaget her, da dette ofte er den nærmeste familie, som giver disse gaver. Gaverne herover er de klassiske gaver som gives af venner og familie, som ikke allerede har givet de fornævnte.

Læs også: Derfor er trælegetøj sundere

De moderne dåbsgaver

  1. Fødselsdagstog fra Frissenborg (Pris: 350 kr.)
  2. Sæt med børnebestil evt. med navn (Pris: 200-500 kr.)
  3. Medlemskab i Falcks børneklub (Pris: 500 kr.)
  4. Børnemøbler (Pris: 0-2.000 kr.)
  5. Sansegynge (Pris: 450 kr.)

Her var en række af de moderne gaver, som ofte er nemmere at gøre brug af, hvis relationen til barnet ikke er tæt. Prisen er svingende på disse, man der er mulighed for at finde noget til alle budgetter.

Det er vigtigt at nævne at listen ikke er udtømmende, og der sagtens kan tilføjes endnu flere elementer hertil.

Gaveideer til de små

Alle os, der har børn, har typisk for meget legetøj spredt over hele huset. Uanset hvor flittige vi med at rydde op, synes det at være en konstant kamp. Det er især svært i forbindelse med jul og fødselsdage, når både du og bedsteforældrene ønsker at give børnenen masser af gaver. Overvej derfor at give børnene andet end legetøj.

gravid - gave

Her kommer en række forslag til alternative gaver.

#1: Bøger. Giv dine børn nogle gode bøger og læs højt af bøgerne med de små hver aften.

#2: Abonnementer. Børn nyder at få ting med posten. Hvorfor ikke udfordre deres læsning med et abonnement på et magasin for noget, de er interesserede i.

#3: Armbåndsure eller vækkeure. Giv dine børn et ur med en almindelig urskive, istedet for et digitalt ur, så de lærer klokken.

#4: Spil og puslespil. Både spil og puslespil er gode aktiviteter, når børnene er nødt til at være indendørs. Hukommelsesspil er gode til yngre børn. Puslespil er gode for hjernens udvikling.

#5: Kalender. Mange børn kan godt lide at vide, hvad dag det er og hvor mange dage der er til fødselsdage, sommerferie og jul. De lidt større børn kan øve sig på at skrive ved at nedskrive deres aftaler.

#6: Dagbog. Mange lidt større børn, især piger kan godt lide at føre dagbog.

#7: Begivenheder. Giv biografbilletter, eller billetter til en koncert eller sportsbegivenhed som barnet interesserer sig for og tag selv med.

#8: Fritidsaktiviteter: Giv dit barn et gavekort til musik- , danse-, ride- eller tegneudervisning eller hvad der nu er den helt store interessere.

#9: Friluftsaktiviteter. Børn elsker at have deres eget haveværktøj eller fiskegrej, så de kan deltage på lige fod med ande i familine.

#10: Medlemskab/årskort til foreksempel Zoo, det lokale sommerland, Tivoli eller Eksperimentariet. Eller et medlemskab af den lokale spejder- eller sportsforening.

#11: Aktiviteter. Giv et gavekort til en eftermiddag med minigolf, bowling eller på en skøjtebane. Børn elsker at tilbringe tid sammen med de voksne i deres liv.

#12: Opskrift og ingredienser. Børn elsker at lave mad eller bage med deres forældre. Udskriv en opskrift, køb alle ingredienserne og fastsæt en dato.

#13: Håndarbejde. Hvis du strikker, hækler, laver kort eller syr, så kan du give dine børn ting til et overskueligt projekt og hjælpe dem i gang.

#14: Gavekuponer. Giv dit barn en kuvert med ’forkælelses’kupon’er til f.eks. en film og popcorn-aften, en aften med kortspil eller brætspil, at du læser højt fra en bog, eller hvad der nu vil hitte hos dit barn.

#15: Restaurant-gavekort. Det kan være til en middag, en frokost eller en is. Giv dem lov til at invitere for eksempel mor eller far, en bedsteforælder eller en tante.

#16: Udklædningstøj. Børn elsker at klæde sig ud. Køb noget festligt tøj og sjove sko i en genbrugsbutik.

#:17 Hjemmelavede snacks. Hvis dit barn er glad for søde sager, kan du glæde dem med nogle hjemmebagte kager. Andre vil måske foretrække nogle hjemmelavde snacks, såsom granola.